Information


Ønsker du, at blive helt sikker på om Jack Russell terrieren er den rette hund for dig kan du læse mere om denne lille terrier på nogle af de andre sider. Jeg har samlet en del af min viden her på min hjemmeside. Og er der noget du er i tvivl om og ikke kan finde noget om, er du velkommen til at skrive til mig på min email: info@amys-choice.dk

 


Information:


Hvis du netop lige søger en glathåret, lavbenet energifuld lille smuk terrier, så skriver jeg dig gerne op på venteliste og håber jeg kan være med til at opfylde dit ønske. info@amys-choice.dk



Venteliste info:

Man kan blive skrevet op til en hvalp hvornår som helst. Men af og til beder jeg om, at I henvender jer igen senere, hvis jeg på daværende tidspunkt har for mange skrevet op.

Man kan blive skrevet op til en specifik kombination eller til den næste ledige hvalp uafhængig af kombination.

 

Venteliste info ved reservering af hvalp når de er født (1000 kr.):

Det koster fremover 1000 kr. at være på venteliste til en hvalp. Beløbet fratrækkes den endelige købssum hvis man køber en hvalp, men refunderes IKKE hvis man “bare” springer fra pga. ændrede planer eller økonomi. Det forpligter altså at lade sig skrive op, og man skal derfor nøje overveje om man virkelig VIL have en hvalp.

 

Venteliste info ved reservering af hvalp efter de er 4 uger og man har haft mulighed for at have besøgt hvalpene (yderligere 2000 kr.):

Jeg ønsker et depositum på 3000 kr. Beløbet fratrækkes den endelige købssum, men refunderes IKKE hvis man springer fra. (Har man betalt 1000 kr. skal man selvfølgelig kun betale yderligere 2000 kr. til depositummet, jeg anvender MobilePay)




Hvordan vælges den rette hvalp:

Jeg tager imod besøgende når hvalpene er blevet 4 uger. Indtil da må man følge dem på min facebook side, hvor jeg lægger video og billeder ud løbende.


Hvilken hvalp I skal have bliver valgt i samarbejde med mig.


Om forældre-hundene

Forældre er fri for PLL (Primary Lens Luxation) og har ikke løse knæskaller, altså PL (Patella Luxation) 0/0. Genetisk pelstest der viser hvilke pelstyper de er bærer af. De fleste af min hunde bærer kun gener for at avle glathåret.

Dette vises ved besøg. Desuden har jeg stor genetisk viden om deres søskende, deres forældre og kuld de kom fra. Hundene er alle udstillet med minimum Very Good, som skal til for at de kan avlsgodkendes.


Hvad følger med?:


  • Sundhedsattest
  • Hvalpen er vaccineret første gang. Den skal vaccineres igen ved ca. 12 ugers alderen.
  • Ormekur behandlet 3 gange
  • Chippet af Dansk Kennel Klub
  • Junior foder fra Royal Canin og lidt Mini starter, som de har fået den første tid.
  • Stamtavle fra Dansk Kennel Klub (DKK)
  • Registrering i Dansk Hunderegister
  • Gratis hotline hele dens liv
  • Medlem i gruppe med alle hvalpekøbere på Facebook
  • Tilbagekøbsret i kontrakten, hvis ejer ikke kan have hunden mere.
  • Købskontrakt (udfærdiget af DKK)


DKK hører under FCI og kan derfor nemt overføres til andre landes FCI godkendte klubber.


Ekstra garanti:

Hvis din hvalp i løbet af de første to år af dens levetid får en dødelig arvelig fejl på indre organer har du/I krav på at få en ny hvalp som erstatning. Samme forældre kombination kan dog ikke garanteres. (I skal selvfølgelig vise mig gyldig dokumentation fra jeres dyrlæge. Og i nogen tilfælde vil jeg gerne at min egen dyrlæge er ind over.)


Jeg ser til gengæld gerne at ejer holder kontakt og kommer så vidt muligt til vores årlige træf.


Skal jeres hvalp blive længere end 9. uge før den bliver hentet, tager jeg 500 kr. pr. uge for pasning.