Hvad er Jack Russell terrieren for en hund?

Om Jack Russell terrieren »


En fantastisk race. Jack Russell terrieren forstår både at være den kærlige hengivne familie hund, der elsker at putte med en om aftenen i sofaen, men den kan også slå over i at være en yderst effektiv brugshund enten på agility banen, at fange rotter på gården eller at gå i rævegraven for en jæger!


En Jack Russell terrier kan fylde flere eventyr ind på én dag end de fleste andre hunde kan gøre på en hel måned.




Hit the Jackpot »


Den arbejdende terrier må stole på sine egne valg og instinkter, for når den er dybt under jorden, er der ingen person der træffer beslutningerne. Dette betyder, at de skal være uafhængige og selvstændige. Så når man opdrager en Jack Russell Terrier vil man opdage dens intelligens og at den til tider har sin egen dagsorden. Den er ikke en pleaser som andre racer. Men når det er sagt så er der ikke grænser for hvad man kan lære en JRT, netop pga. deres intelligens. (Tjek YouTube kanalen: JustJesse197

 


JRTs er jægere. Det er ikke heldigt, hvis du forventer, at din hund skal trave pænt ved din side hele tiden, blive på gårdspladsen eller i haven, når du lader lågen stå åben, eller er venlig overfor naboens kat (eller endda din egen!).


JRT elsker at grave og udforske. Det er fantastisk, hvis du har et sted hvor de kan gøre det.




Looking for trouble »


Du er blevet advaret! Når du inviterer, denne lille hvirvelvind med det uskyldige "Hvem mig?" svar på alle dine rettelser, bliver dit liv ALDRIG mere kedeligt. :) Hihi du vil opleve at tingene lige skal, så at sige, diskuteres lidt før man gør som der bliver sagt.

 


Dr. Jackyll and Mr. Hyde »


Det er vigtigt at du forstår en Jack Russells natur. Hvis den for eksempel er for længe alene hjemme uden at blive mentalt udfordret kan den udvikle en uhensigtsmæssig adfærd. Meen det gælder også en del andre racer. En hund der hver dag bruger dens sanser ude i naturen er en glad og mere velafbalanceret hund. 

En Jack Russell kan hurtigt skifte imellem at ligge helt fladet ud i sofaen og i næste nu springe op og deltage i en hæsblæsende sjov leg. 

 


Jack Russell Turbo »


En af de mest morsomme og almindelige træk hos en JRT er deres hang til hurtig og kontinuerlig bevægelse. Dette kan ske i form af at løbe i fuld fart rundt om hesten eller gården, gennem døråbninger, op over møbler, mennesker og andre kæledyr, og tilbage den anden vej som på en pludselig opstået racerbane. Efter et minut eller to, stopper de som regel op, kigger underfundigt på dig, og derefter tager de en ny tur ud i en anden retning. Dette kaldes en Jack Russell Turbo.















Denne adfærd viser, at Jack Russlen er en højenergi - og meget vedholdende hund. Jack Russell terrierens energi og overstadighed i livet kan vise sig på mange måder, og turboen er blot én af dem. Man kan være sikker på, at ens hjem ikke er den eneste husstand, der pludselig er blevet omdannet til "Le Man": Jack Russell ejere overalt, bliver pludselig ramt af denne morsomme terrier energi-eksplosion! Hvis du kan se ud over irritationen ved at blive brugt som en del af en pin Ball maskine, kan du finde denne vane temmelig charmerende. Om ikke andet, kan det sikkert bringe et smil frem på dit ansigt.

 




* JACK FACT *


The JRT was bred to keep up


with horses galloping on the hunt. 


(D.Caroline Coile) 












 


Forstå Napoleon Komplekset »


Måske en af de mest udbredte mærkværdigheder hos Jack Russell racen er hundens uvidenhed om dens størrelse. En hver Jack Russell ejer kan fortælle dig, at deres små terrorister ser sig selv større end en Rottweiler og dobbelt så barsk og ond. Jack Russell terrieren ender ofte med at bestemme over den store hund. Måske er det ikke sådan til en start, men Jack Russell terrieren er vedholdende og meget selvsikker. 


Det komiske opstår jo større hunden er. Pudsigt når en stor hund er involveret i denne voldsomme lille hvide hvirvel vind.


Selv om mange nybegyndere antager ved første øjekast, at denne udfordrende optræden er et bluff for at få større hunde til at bakke ud, kan de, der kender racen forklare, at intet kunne være længere fra sandheden. En JRT mener virkelig, at den er så stor og dobbelt så ond, som den hund, den nærmer sig. Selv om dette vilde og grumme udtryk kan fange den større hund på det forkerte ben, og få den til at flygte frem for at kæmpe, så vil en Jack Russel i kampen med en større, stærkere og mere aggressiv hund ikke vide, hvornår den skal stoppe. Det vil ikke være godt for en JRT at tage kampen op mod en hund på størrelse med en Rottweiler, Jack Russell terrieren kan hurtigt ende på den tabende side af slaget. Og værre endnu, den nægter at give op. 


Du skal være din JRT´s beskytter under disse omstændigheder, og ikke lade den møde en for stor modstander, den kan blive såret. Hvis du ved, at den anden hund sandsynligvis vil være aggressive eller vil forsvare sig selv i stedet for at trække sig, så skal du beskytte din terrier fra dens egen udfordrende optræden. Enten ved at tage din hund op indtil faren er drevet over og den anden hund er udenfor rækkevidde eller gå langt udenom den anden hund. At man siger, en JRT ofte er sin egen værste fjende, kan være sandt. 


Jack Russell terriere bliver ofte omtalt som "en stor hund i en lille hunds krop". Ironisk nok fungerer JRT meget bedre sammen med større hunde, end de gør med mindre, måske på grund af deres opblæste selvforståelse.


Igennem årene er jeg kommet frem til at Jack Russell terrierens motto må være:


Bliver man ved længe nok, så skal det nok lykkedes!




I videoen ser vi Amy's Choice

We are born to Conquer.