Fastsættelse af parringstidspunktet »
For de fleste hundes vedkommende klarer naturen opgaven selv.
Tævens adfærd (slår halen til siden, står for hanhunden og er villig til at blive
parret) og hanhundens adfærd, samt de ydre tegn på “brunst” (hævede kønsdele,
en ændring i karakteren af skedens udflåd fra ren blod til en lysere, tyndere udflåd) giver som regel ingen tvivl om, hvornår det rette parringstidspunkt er.
Der er dog også mange hunde, der ikke følger det typiske mønster.
En lav drægtighedsprocent kan bl.a. forklares med, at tævehundens villighed til at lade sig parre ikke altid falder sammen med tidspunktet for ægløsning.
Ved parring for tidligt ses ingen/nedsat antal sædceller, når æggene er modne, og herved opnås et lille kuld eller ingen drægtighed. Ved for sen parring er der ingen befrugtningsklare æg i tæven - og derfor ingen drægtighed.
I denne tabel kan man se at vælge 12. dagen som den bedste parringsdag ikke vil resultere i et kuld hvalpe for alle tæver!
.jpg?etag=%2223bc2-53ef7702%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85)
Når en hund starter løbetid, så bløder den i langt de fleste tilfælde og blodet starter med at være mørkt, postkasse rødt og går derefter over til at være strågult.
Fastsættelsen af tidspunktet for parring kan hjælpe meget med til at forbedre parringsresultatet og drægtighedsprocenten!
Er man er i tvivl om det ideelle parringstidspunkt kan dette undersøges ved en eller flere af følgende undersøgelser:
Udtagning af en skedesvaber til vurdering af cellerne i skeden hen imod
ægløsning.
Kikkertundersøgelse (vaginoskopi) af skeden til vurdering af skedeslimhindens udseende hen imod ægløsning.
En blodprøve, hvor drægtighedshormonet progesterons måles. Indholdet af progesteron i blod stiger markant lige ved ægløsningen. Måleenheden er nanogram (ng).
Tæver har ægløsning på 5,0 ng., men æg tager 2 - 3 dage for at blive klar til befrugtning.
Sperm tager 7-8 timer for at blive klar til at befrugte et æg.
Æg menes at kunne leve op til omkring 4 dage.
Den normale levetid for sperm er forskellig fra hund til hund. Nogle siger 2 dage, andre op til 8 dage. Men det typisk gennemsnitlige tidsrum for "moden" sperm, når først det er ejakuleret, er mellem 12 - 72 timer.
Progesteronmåling af tæven, hvad betyder det?
Progesteronmåling er en hurtig og nøjagtig måde at måle ægløsningstidspunktet. Med en blodprøve måler man koncentrationen af hormonet progesteron i blodet. Progesteron er et hormon, der produceres fra ægget i æggestokken. Progesteronniveauet stiger langsomt i perioden op til ægløsning og stiger så kraftigt lige omkring tidspunktet for ægløsning.
Hvorfor brunstkontrol ved hjælp af måling af progesteron ?
Når du vil vide præcis hvornår det optimale parringstidspunkt er for din tæve, kan reproduktions dyrlæger hjælpe dig. (BEMÆRK HER - IKKE ALLE DYRLÆGER ER DYGTIGE TIL REPRODUKTION). Skal du rejse langt for at komme til den hanhund du har valgt til din tæve, kan det være en stor hjælp at vide, hvornår du skal tage af sted.
Der er ikke to tæver, der er ens – ikke engang to løbetider hos samme tæve, kan man regne med vil være ens, og derfor kan man heller ikke gætte sig til på hvilken dag, ægløsning finder sted.
Behovet for kendskab til optimal parringstidspunkt kan være nyttigt i forbindelse med f.eks.
• Parring af uvillige tæver
• Lang rejse for parring af tæven
• Ældre tævers sidste kuld
• Ønsket om størst muligt kuld
• Inseminering frisk/køle/frysesæd
• Urutineret hanhund
Hvornår og hvor mange gange skal tæven undersøges?
Ved de fleste tæver må man regne med, at det ikke er for sent at lave første brunstkontrol, hvis man starter på dag 9 i hendes løbetid.
Man skal i princippet måle indtil man ved, hvornår tæven har ægløsning. Indtil ægløsning kan tæven, så at sige "stå på æggene", altså trække tiden ud. MEN når hun først har ægløsning så kører tingene.
Naturlig parring er optimalt 1-3 dage efter ægløsningen.
Inden for hundeavl er det os der bestemmer hvilken hanhund en tæve skal parres med. I nogle tilfælde hvor en tæve afviser en hanhund, selvom progesteron-målinger viser at hun er klar til parring, er det måske fordi hans MHC-alleler - efter tævens mening - ikke lugter godt!
En tæve vil vælge en hanhund med MHC-alleler der aviger fra hende selv.
Jo mere komplekse og varierede koderne for MHC molekylerne er, jo sværere er de at kopiere. Det betyder at et sygdomsfrem-kaldende mikroorganisme vil have svært ved at narre immun-systemet, fordi der er mange forskellige koder.
KONKLUSION: Hvis en tæve afviser en hanhund kan det skyldes at deres hvalpe vil få et dårligt immunsystem!
.jpg?etag=%22bee44-63b45337%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=2500,1810&quality=85)
.jpg){kind=link}