Værd at vide

Værd at vide »

Har det overhovedet noget på sig?


Jeg snakkede med en familie, som var interesserede i at købe hvalp og de fortalte, at mange i deres omgangskreds frarådte dem at købe en Jack Russell terrier; fordi det var en hidsig hund, nærmest umulig at opdrage og enormt aktiv.

Der er flere områder man skal omkring for at kunne svare ordentligt på det. Køber man en JRT fra en opdrætter der kun sælger til jægere og igennem generationer af opdræt har udvalgt dem der bedst bl.a. dominerer en ræv eller fra en opdrætter, som sælger primært som familiehunde? 


Når man køber en hvalp, har man så sat sig ind i hvad det er for en hund. Så hundens adfærd passer til familiens liv.


Og når man så har fået hvalpen hjem, formår man så at aflæse hundens sprog og opdrage den korrekt. Det er min oplevelse, at fordi denne terrier er intelligent så lærer den rigtig hurtigt. Så det gælder om at vise den tydeligt hvad der er ønsket adfærd og hvad der ikke er ønsket adfærd, mens den er lille - ja og fortsat. 


Ja og hvis ikke man giver hundene nok mentale udfordringer igennem gåture, opgaver m.m. så finder de nemmere på unoder. 



Nedenunder findes tidligere kunders svar på om Jack Russell terrieren virkelig er hidsig og en enormt aktiv hund:


1. kommentar
5. kommentar
6. kommentar
7. kommentar
8. kommentar
2. kommentar
3. kommentar
9. kommentar
4. kommentar

Hanner vs. tæver

Ifølge avlere: JRT hanner har tendens til at være lidt mere folke-orienterede og sødere, og tæverne har det lidt mere travlt og er mere jagt motiverede. (D. Caroline Coile)


Tæver vs. hanner ifølge Mary Strom

Jack Russell tæver har en tendens til at binde sig tæt til et medlem af familien. Jack Russell hanner er mere easy-going og har det lige godt med alle medlemmer af familien.


Tæver hos denne race kommer normalt i løbetid to gange om året og får brug forat man holder ekstra øje med dem der. Og hvis man ønsker at udstille sin hund skal man planlægge en mere omhyggelig show tidsplan. Det er opdrætteres erfaring, at tæver kan være mere lunefulde før og efter brunst, og de er der generelt heller ikke så samarbejdsvillige, de viser sig ikke så godt i løbet af deres løbetider. En han vil, for dem der ønsker at udstille, være en fordel, da de sjældent er lunefulde, og der er ingen løbetider man skal forholde sig til; dog vil en moden han have brug for nøje overvågning omkring andre voksne hanner.

Han eller tæve?
Visse tendenser for begge køn;


Tæven kan være mere ustabil i temperamentet end hanhunde. Hun er underlagt en kønshormonel cyklus der kan give hende op og nedture i en månedstid inden løbetiden og 2-3 måneder efter. Løbetiden varer i ca. 3-4 uger og i den midterste uge er hun højløbsk og må ikke være sammen med hanhunde. Nogen tæver stikker ligefrem af for at finde en hanhund. En tæve har normalt ikke lyst til at strejfe rundt i omegnen på egen hånd. Aggressivitet overfor andre hunde er ikke et særligt problem – selvfølgelig afhængig af race og opvækst.


Hanhunden er ikke underlagt de samme hormonelle forandringer andet i sin modningsperiode og er derfor generelt mere stabil i temperamentet. Han kan til gengæld risikere at være i løbetid hele året. Nogen hanhunde opsøger de løbetidstæver der er i miles omkreds, hvilket kan være belastende for ejerens nerver. Hanhunden er typisk bedre end tæven til ikke at klæbe på ejeren og hele tiden at skulle have fysisk nærkontakt. Desværre er det en kendsgerning at 6-7 ud af 10 hunde i kontakt med adfærdsbehandlere er hanhunde. Problemerne handler generelt om aggressivitet overfor andre hunde – specielt andre hanner, for stor selvsikkerhed overfor ejeren eller tendensen til at tro at haven omfatter hele villakvarteret. (Irene Jarnved)

To hunde af samme køn i huset

Læs mere - klik her

To hvalpe på en gang?


Anbefaling:

Der bør være minimum 1,5 - 2 år imellem dem i alder.


Eller, hvis man holder fast i at ville have 2 kuldsøskende, så vælg en af hvert køn. Det vil mindske risikoen for konflikter.


Hvalpene kan have svært ved at finde en rangorden mellem sig. Hvis de er for ens i alder kan de få svært ved at finde ud af hvem der bestemmer. 


Dette problem vil vise sig når de bliver kønsmodne (6-12 mdr.).


De vil gå og have små og store konflikter i dagligdagen og varer det ved længe nok, kan forholdet mellem hundene briste. De kommer så op at slås om en lille ting set i vores øjne. 


Er de først kommet kommet så langt ud, vil det i de fleste tilfælde ikke mere være muligt for dem at få et fornuftigt forhold til hinanden og den ene må ud i et nyt hjem. Det vil blive en rigtig trist situation da ejeren elsker begge sine hunde.


Myte: Jack Russells vil grave din have op.


Sandhed: Ja, de vil, hvis du ikke giver dem noget konstruktivt at lave. Jacks er brugshunde, jagthunde for at være specifik. De skal have et job at lave, så som at bruge deres snuder til at finde godbidder spredt i græsset eller gemt forskellige steder højt og lavt. De skal udfordres dagligt. Hvis du ikke stimulerer dem mentalt, vil de finde ting på egen hånd, så som at grave huller i din have og jagte efter alle små dyr, der måtte komme på din ejendom.






Af og til løber de små terriere på tre ben

De trækker et af bagbenene op, når de traver.


Hvis ikke hunden fejler noget f.eks. PL eller HD, så kaldes fænomenet:

 

Ideopatisk skipping

 

Idiopatisk betyder, at årsagen er ukendt

 

Skipping betyder, at springe noget over


Så de springer trin over af ukendt årsag og det generer dem ikke fysisk, det ser endda ud til, at de kan løbe lige så hurtigt. 

Udstationeringsaftale (hvad betyder det?)

En del opdrættere vælger at have en eller flere af deres hunde udstationeret hos private familier, så hundene – ud over at skulle være avlsdyr – også får et almindeligt liv som familiehund. Læs mere




Hvalpe og motion

- Se mere



Psykiske og fysiske udvikling

- Se mere